Åbent og gennemskueligt

Priser og kontrakter

En session koster 968 kr. Et fællesskabsforløb koster 700 kr. pr. gang pr. deltager med pædagogisk fokus og 900 kr. med behandlingsfokus. Der betales månedsvis forud, og månedsprisen afhænger af, om man kommer hver uge eller hver anden uge.

Et forløb med heste bygger på genkendelighed. Derfor aftaler vi fra begyndelsen, hvor ofte vi ses, og hvor længe hver gang varer, og det skriver vi ned i en kontrakt. Rammen er der ikke for formalitetens skyld, men fordi der ligger noget trygt i, at det ser ens ud fra gang til gang.

Hesteassisteret behandling (Rideterapi) og handicapridning

968 kr.

pr. session på 45–60 min.

Individuel hesteassistert behandling (rideterapi) og handicapridning kan tilbydes separat eller kombineres med narrativ terapi og familiebehandling.

Vær opmærksom på, at hesteassisteret behandling (rideterapi) ikke nødvendigvis handler om at ride, men om det samspil, der kan skabes mellem menneske og hest.

Få et konkret tilbud

Hesteassisteret fællesskabsforløb · pædagogisk fokus

700 kr.

pr. session af 90 min. pr. deltager · hold på 2–4

Pædagogisk gruppeforløb i små, faste hold for børn og unge med skolefravær. Prisen er pr. deltager pr. gang. Et forløb aftales som et fast antal gange.

Få et konkret tilbud

Hesteassisteret fællesskabsforløb · behandlingsfokus

900 kr.

pr. session af 90 min. pr. deltager · hold på 2–4

Behandlingsforløb i små, faste hold for børn og unge med angst, tristhed, lavt selvværd eller belastningsreaktioner. Prisen er pr. deltager pr. gang. Et forløb aftales som et fast antal gange.

Få et konkret tilbud

Uforpligtende indledende samtale

uden beregning

20 minutter, uforpligtende

Jeg tilbyder en konsultation på 20 minutter uden beregning til alle potentielle klienter. Det giver dig mulighed for at beskrive netop den situation, du står i, stille spørgsmål om min erfaring og komme til en beslutning om, hvorvidt det vi tilbyder her er den rette for dig.

Ring 26 12 23 29

Kontrakter og forløb

Et forløb aftales som en fast kontrakt, så du på forhånd ved, hvornår I ses, og hvad det koster hver måned. Kontrakten fastlægger to ting: hvor længe hver gang varer, og hvor ofte du kommer.

En enkelt session varer 45–60 minutter, en dobbelt session 90–120. Begge dele kan aftales enten hver uge eller hver anden uge. Dertil kommer de to fællesskabsforløb — det pædagogiske og det med behandlingsfokus — som begge holdes ugentligt i et fast hold på to til fire deltagere. Tilsammen giver det seks kontrakttyper at vælge imellem.

Ved opstart underskriver vi kontrakten sammen med en ansvarserklæring, og der betales et depositum svarende til én måneds betaling. Depositummet står som sikkerhed gennem hele forløbet og dækker den sidste måned, hvis du på et tidspunkt vælger at stoppe. Du kommer altså ikke til at betale for den afsluttende måned to gange.

Der betales månedsvis forud. Beløbet er det samme hver eneste måned, uanset om måneden rummer fire eller fem uger, fordi det er regnet ud som et gennemsnit over året. På den måde ved du altid, hvad der kommer. Holder du ferie, sætter jeg prisen ned efter antallet af feriedage i den måned.

Skal forløbet stoppe, siger du op med én måneds varsel til udgangen af en kalendermåned. Depositummet dækker så den sidste måned, uanset hvornår i måneden du siger op.

Bliver du forhindret i at komme en dag, kan jeg desværre ikke tilbyde en erstatningstid, fordi tiden er sat af til dig. Bliver jeg selv nødt til at aflyse, finder vi til gengæld en ny tid.

Ansvar og forsikring: Sammen med kontrakten underskrives en ansvarserklæring. Al omgang med hestene foregår på eget ansvar, og det er en forudsætning for at deltage, at du selv har en dækkende ulykkesforsikring. Læs hele afsnittet om ansvar og forsikring

Herunder er der en oversigt over de seks kontrakttyper, og hvad de koster om måneden.

Enkelt session

45–60 min. · 968 kr. pr. gang

En enkelt session hver uge koster 4.162 kr. Månedligt
En enkelt session hver anden uge koster 2.081 kr. Månedligt

Dobbelt session

90–120 min. · 1.936 kr. pr. gang

En dobbelt session hver uge koster 8.325 kr. Månedligt
En dobbelt session hver anden uge koster 4.162 kr. Månedligt

Fællesskabsforløb · pædagogisk

90 min. i hold på 2–4 · 700 kr. pr. gang pr. deltager

Fællesskabsforløb, pædagogisk hver uge koster 3.010 kr. Månedligt pr. deltager

Fællesskabsforløb · behandling

90 min. i hold på 2–4 · 900 kr. pr. gang pr. deltager

Fællesskabsforløb, behandling hver uge koster 3.870 kr. Månedligt pr. deltager
Vidste du det?

Du kan søge om tilskud til handicapridning

Mange ved ikke, at bl.a. handicapridning i nogle tilfælde kan dækkes delvist af den kommune du /dit barn bor i.

Børn under 18 år med funktionsnedsættelser

Børn og unge med en funktionsnedsættelse skal så vidt muligt have de samme muligheder for et aktivt og meningsfuldt fritidsliv som andre børn og unge. Det er også en del af intentionen i Barnets Lov.
Når en funktionsnedsættelse betyder, at et almindeligt fritidstilbud ikke er muligt, kan der i nogle tilfælde være mulighed for støtte til de ekstra udgifter, der følger med et særligt tilrettelagt tilbud som handicapridning. Det vil altid bero på kommunens konkrete og individuelle vurdering.
Efter aftale kan jeg tilbyde sparring ved udarbejdelse af en ansøgning.

Voksne med funktionsnedsættelser

Voksne med en varigt nedsat funktionsevne skal så vidt muligt have mulighed for at leve et aktivt liv og deltage i aktiviteter på lige fod med andre. Når en funktionsnedsættelse medfører ekstra udgifter for at kunne deltage, kan der i nogle tilfælde søges om støtte gennem kommunen efter serviceloven.
Ansøgningen sker til bopælskommunen. Efter aftale kan jeg tilbyde sparring ved udarbejdelse af en ansøgning.

Bemærk: Vi har samarbejde med flere kommuner.
Spørg mig om tilskudsansøgning