Om mig

Lotte Stegeager

Jeg har arbejdet med heste i over 40 år og med mennesker i mistrivsel næsten lige så længe. Den Hesteassisterede behandling (Rideterapien), hesteassisteret fællesskabsforløb og handicapridningen er stedet, hvor tingene mødes.

Cand.scient.soc., RUC 1998 Specialist i narrativ psykoterapi Certificeret funktionel neuroterapeut Medlem af Rideterapeutforeningen og Medlem af Dansk Psykoterapeutforening MPF
Portræt af Lotte Stegeager, kvinde med briller og skulderlangt brunt hår

Uddannelse og baggrund

Uddannelser

  • Cand.scient.soc. fra RUC, 1998 – samfundsvidenskabeligt og pædagogisk/psykologisk felt
  • Lektorgodkendt inden for det pædagogiske og psykologiske fagområde
  • Specialist i narrativ psykoterapi (DISPUK) – godkendt af Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab
  • Traumeuddannelse (DISPUK)
  • Narrativ coach- og vejlederuddannelse (DISPUK)
  • Certificeret funktionel neuroterapeut
  • Marte Meo-uddannelsen
  • Kursusforløb i systemisk opstilling
  • 1 årigt kursusforløb i metakognitiv terapi og neuroanatomi

Medlemskaber og hverv

  • Medlem af Rideterapeutforeningen
  • Medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF)
  • Censor ved de pædagogiske bacheloruddannelser
  • Censor ved de pædagogiske diplomuddannelser – herunder Diplomuddannelse i Familieterapi og Relationel Praksis

Erfaring

Siden 1998 har jeg blandt andet uddannet pædagoger og undervist i socialfag, pædagogik, kommunikation og psykologi. Jeg har deltaget i udviklingsprojekter om forandringer i organisationer og teams og været tilknyttet en specialefterskole som konsulent. Siden 1988 har jeg tilegnet mig viden om- og erfaring med specialpædagogik inden for det pædagogiske praksisfelt.

Vejen til hesteassisteret praksis

Gennem mit arbejde inden for det pædagogiske og psykologiske felt har jeg været i kontakt med rigtig mange børn og unge, som jeg har støttet i at navigere i livet på trods af de udfordringer, de har haft med sig. Især børn og unge, der har haft vanskeligt ved at trives i det traditionelle skole- og uddannelsessystem.

Gennem hesteassisteret praksis (rideterapi) har jeg fundet en alternativ vej, både til den mere traditionelle samtaleorienterede terapi og til den mere funktionsprægede træning af mennesker med handicap. Jeg har overført greb og forståelser fra narrativ terapi og „oversat“ dem til et sanseligt og (non)verbalt samspil mellem hest og menneske.

Denne tilgang har jeg igen og igen oplevet som udviklende for mennesker, der er ramt af blandt andet stress, PTSD, angst, depression og spiseforstyrrelser, ligesom mennesker med andre former for handicap og funktionsnedsættelser har profiteret af den.

Netop via hesteassisteret behandling (rideterapi), hesteassisteret fællesskabsforløb og handicapridningen oplever jeg, at mennesker føler sig set som de er og får helt konkrete oplevelser med at mærke sig selv gennem den anden, hestens øjne, signaler, responser og initiativer. Det giver indblik i den sensitivitet, der ligger i socialt samspil, et indblik og en erfaring, der ofte kan overføres til andre sammenhænge i livet.

Barn med langt hår står kind mod kind med en lysebrun hest i solskin
Et stille møde, der mærkes.
Krop og nervesystem

Funktionel neuroterapi som en del af arbejdet

Som certificeret funktionel neuroterapeut benytter jeg denne tilgang i forbindelse med både handicapridning og hesteassisteret behandling og fællesskabsforløb, hvor specifikke nervebaner aktiveres bevidst via sensoriske input.

Under sessionerne laves fysiske øvelser, som stimulerer blandt andet koordination, balance og kropsholdning, herunder sansemotorisk og psykomotorisk træning. der igennem kan der skabes en skærpet opmærksomhed på sammenhængen mellem den fysiske krop og vores psyke.

Fagligt afsæt, litteratur og forskning

Lidt om hvad vores hesteassisterede praksis bygger på:

Min egen publikation

„Hesteassisteret terapi som platform – i mødet med børn og unge i mistrivsel“, Tidsskrift for Specialpædagogik, 2024 nr. 2. Her kan du læse konkret om, hvordan jeg arbejder med rideterapi og hesteassisteret terapi.

Jeg er desuden medforfatter på den forskningsgodkendte artikel „Jeg er ikke bange for at blive set, men…“ om skam og udskamning, DPT nr. 3, 2020. Denne artikel handler dog ikke om heste, men om betydningen af skam, og netop samværet med heste har et særligt potentiale for at bidrage til skamreducering.

Litteratur jeg tager afsæt i

Janet L. Jones (PhD): Horse Brain – Human Brain. The Neuroscience of Horsemanship

Ute Lehmann: Horse in Harmony – min tilgang til at møde mine heste

Leif Hallberg: The Equine-Assisted Therapy Workbook (Taylor & Francis, 2017)

Hannah Burgon: Equine-Assisted Therapy and Learning with At-Risk Young People (Palgrave Macmillan, 2014)

Hallie E. Sheade: Equine-Assisted Counseling and Psychotherapy – Healing Through Horses (Taylor & Francis, 2020)

Scientific and Educational Journal of Therapeutic Riding

Eksempler på forskning på området

Washington State University, 2014: 130 unge gennemgik et 12-ugers hesteassisteret forløb. Kortisolniveauet faldt betydeligt i løbet af perioden.

Society & Animals 15, 2007: 66 personer fulgt gennem 8 måneder. Undersøgelsen viste betydelig reduktion af angst og depression samt styrket overblik, selvværd og selvtillid.

The Horse Course (England): Rapporterer blandt andet en reduktion af angstsymptomer på 80 % i arbejdet med unge i 2014.

Motorik og indlæring: Der er indikationer på, at hestens bevægelser, der forplanter sig ind i rytterens krop, kan styrke koncentration og indlæring hos børn. der mangler dog stadig forskning på området, men det kommer der formentlig i løbet af de kommende år.

„Equine brains are built to experience emotion without evaluation. This architecture creates an emotional but non-judgmental animal who mirrors human attitudes.“
Janet L. Jones (PhD), Horse Brain – Human Brain, s. 244

Ved siden af Hesteassisteret Praksis driver jeg Curans, en selvstændig praksis med individuel psykoterapi og familiebehandling.

Gå til curans.dk