Forløb · Hesteassisteret behandling (Rideterapi)

Hesteassisteret behandling (rideterapi)

Et udviklingsstøttende psykoterapeutisk behandlingsforløb, hvor hesten indgår aktivt i arbejdet. Gennem samtaler, samvær og aktiviteter skabes en anderledes og ofte mindre konfronterende ramme (end ved traditionel terapi), hvor relationen til hesten kan understøtte den terapeutiske proces.

Hver session varer 45–60 minutter, eller 90–120 minutter, og du kommer typisk hver uge eller hver anden uge. Vi er udendørs sammen med hestene, og du behøver ikke at kunne ride. Alt kan foregå fra jorden.

Rideterapi er, hos mig, et hesteassisteret guidet behandlingsforløb til børn og unge med skolefravær, ADHD, autisme, angst eller traumer, Samt til voksne. Ved at opleve hestens respons på ens egne handlinger, og ved at mærke hestens bevægelser, pels, puls og rytme, stimuleres en række forskellige sanser. Det kan danne fundament for nærvær, ro og oplevelsen af samhørighed. Denne sansende tilgang, kan skabe en tryg og konstruktiv ramme for de terapeutiske samtaler, som kan udfolde sig under forløbet.

Tilgangen har jeg selv udviklet. Metodiske greb og forståelser fra narrativ terapi, og neuropsykologi er „oversat“ til en til et sanseligt og nonverbalt samspil mellem hest og menneske, som kan understøtte de psykoterapeutiske samtaler der udfolder sig undervejs i forløbet. Hvilket jeg har kaldt 'Udviklingsstøttende hesteassisteret behandling'.

Du behøver ikke at ride. Rideterapi handler ikke nødvendigvis om at ride, men om det samspil, der kan skabes mellem menneske og hest. Samt om hvordan denne ramme kan understøtte terapeutiske samtaler og behandlingsforløb.
Ung person står pande mod pande med en sort pony, der har markblomster i manken
Samtaler kan blive lettere, når de ikke begynder ansigt til ansigt men side om side med en hest
Barn i blå jakke står tæt op ad en brun hest, der sænker hovedet mod barnet, på en efterårsmark
Hesten kender ikke til diagnoser, nederlag eller forventninger, den møder dig, som du er.
Hvorfor det virker?

Hesten dømmer ikke

Hesten er grundlæggende nysgerrig og overvinder næsten altid sin frygt, hvis den får tid til det og ikke presses. Allerede med det afsæt bliver hesten en slags rollemodel for det menneske, den møder med åbenhed.

Mange af dem, jeg møder, er blevet mødt med fordomme andre steder i livet: i skolen, i systemet, nogle gange derhjemme. Det er ofte allerede ved det første møde med hesten, at der kan etableres et langt mere åbent afsæt for nye erfaringer, og dermed nye fortællinger om både sig selv og om det at være sammen med andre.

Gennem forløbene kan jeg se, at forsvarsstrategier, frygt og et „rystet“ nervesystem ofte kan nedtones. Følelsen af forbundethed går direkte imod den ensomhed, som flere af mine klienter kender alt for godt.

Hvad arbejder vi med?

Det centrale er at blive mødt, som man er – som betydningsfuld.

Selvværd og selvtillid

At mærke at man kan noget, ved noget og vil noget. Hesten svarer på det, du gør, ikke på det, andre har fortalt dig om dig selv. Når noget lykkes i samspillet, er det en erfaring, du selv har gjort dig, og den kan ikke tages fra dig igen. Mange oplever her for første gang i lang tid at blive mødt som betydningsfulde. Det kan skabe grundlaget for at bygge selvværd op indefra.

Egne og andres grænser

At afstemme sig og mærke, hvor grænsen går, både din og hestens. Heste svarer med det samme og helt ærligt: kommer man for tæt eller for hurtigt på, trækker de sig, og kommer man roligt, bliver de stående. Det gør grænser til noget, man kan mærke i kroppen, frem for noget der skal forklares. Vi øver det det i et afstemt tempo og i små skridt, . Fornemmelsen kan tages med videre ind i venskaber, familie og skole, og andre sociale sammenhænge.

Ro i nervesystemet

At afbalancere et system, der har været i alarmberedskab længe, måske 'for længe'. Heste er byttedyr og har oprindeligt i naturen overlever af at aflæse stemninger, så de reagerer på uro, længe før vi selv opdager den. Når hesten falder til ro sammen med dig, får kroppen en konkret oplevelse af, at der ikke er fare på færde. Den ro kan man ikke tænke sig til, den skal mærkes. Gennem forløbene ser jeg ofte, at forsvarsstrategier og vagtsomhed tones ned betydeligt.

Samspil og samarbejde

Erfaringer med at lykkes sammen med en anden, der kan overføres til livet udenfor. At samarbejde med en hest kræver, at man er tydelig, tålmodig og opmærksom på den anden/hesten. Det er de samme evner, der skal bruges blandt mennesker, men her er der ingen ord, der kan misforstås. Lykkes det, mærkes det med det samme og hele vejen igennem kroppen. Den slags oplevelser bliver til nye fortællinger om, hvad man kan sammen med andre.

Koncentration og nærvær

At være ét sted ad gangen. Forløbene foregår så vidt muligt i et digitalt frit rum, hvor telefonen bliver liggende. Heste er til stede i nuet og trækker os med derhen, man kan ikke være halvt til stede sammen med et dyr på 400 kilo. For mange er det en uvant og befriende pause fra alt det, der ellers kalder. Nærvær er noget, man kan træne, og det bliver lettere hver gang.

Krop og motorik

Koordination, balance og kropsholdning gennem sansemotorisk træning. Som certificeret funktionel neuroterapeut arbejder jeg bevidst med at aktivere bestemte nervebaner gennem sanserne. Under sessionerne laver vi fysiske øvelser, både fra jorden og fra hesteryg. Hestens bevægelser forplanter sig op gennem kroppen og træner balancen, uden at det føles som træning. Krop og psyke hænger sammen, og derfor arbejder vi med begge dele.

Barn med ridehjelm sidder på en lysebrun hest i sneen, mens Lotte står ved siden af. En anden pony spiser hø i baggrunden
Når samtalen blot opstår undervejs, kan det svære blive lettere at sætte ord på.
Målgruppe

Hvem kan henvende sig?

Det er primært børn og unge, jeg arbejder med børn og unge, som af forskellige årsager er i mistrivsel:

  • Skolefravær og skolevægring
  • ADHD, autisme og andre diagnoser
  • Angst, stress og depression
  • Spiseforstyrrelser
  • Isolation og ensomhed

Også voksne med senhjerneskade, PTSD, traumer og angst nyder godt af samværet med mine heste.

Vigtigt: Jeg har ingen hjælpemidler, så du skal kunne gå ved egen hjælp eller med hjælp fra din støtteperson.

Sådan arbejder jeg

Jeg guider dig gennem konkrete øvelser i samspillet med en af mine heste, så der skabes en relation, der indeholder opmærksomhed, samhørighed og især en oplevelse af forbundethed.

Den psykoterapeutiske samtale er en central del af forløbet. Med afsæt i narrativ psykoterapi undersøger vi sammen det, der fylder eller står i vejen i dit liv, men også dine erfaringer, værdier, håb og det, du gerne vil kunne bevæge dig hen imod. Samtalerne kan foregå undervejs i arbejdet med hesten, på en ridetur eller i mere rolige rammer før eller efter samværet med hesten.

Det, der opstår i mødet med hesten, kan samtidig bringes ind i den terapeutiske samtale. Hesten reagerer umiddelbart på blandt andet kontakt, bevægelse, nærvær og grænsesætning, og konkrete oplevelser sammen med hesten kan derfor give et andet udgangspunkt for samtalen end det, der opstår, når man sidder over for hinanden i et traditionelt terapirum. For nogle, ikke mindst børn og unge, kan det gøre den terapeutiske samtale mindre konfronterende og give mulighed for at nærme sig det svære mere indirekte.

Forløbene foregår så vidt muligt i et digitalt frit rum. Undtagelsesvis kan der arbejdes med videooptagelser (med skriftlig tilladelse). Så kan jeg vise dig udvalgte klip af netop det, som lykkes, for eksempel at afstemme dig i forhold til hesten. Det giver mulighed for at se dig selv udefra og få bekræftet, at du faktisk kan lykkes. Den form for „bevidning“ har ofte en betydelig og konstruktiv effekt.

Som certificeret funktionel neuroterapeut arbejder jeg desuden bevidst med at aktivere bestemte nervebaner via sensoriske input. Under sessionerne laves fysiske øvelser, som stimulerer koordination, balance og kropsholdning.

Fagligt bidrag til debatten om hesteassisteret behandling: Jeg har publiceret artiklen „Hesteassisteret terapi som platform – i mødet med børn og unge i mistrivsel“ i Tidsskrift for Specialpædagogik, 2024 nr. 2. Se litteratur og forskning på området

Spørgsmål om Rideterapi / Hesteassisteret terapi og behandling

Skal man op på hesten?

Nej. Rideterapi/hesteassisteret terapi og behandling handler ikke kun om ridning, men i mindst lige så høj grad om måden at være sammen med heste på. Du skal være/blive tryg ved situationen og i relationen til hesten, og det kan sagtens foregå fra jorden.

Kan man være flere om det samtidig?

Begge dele er muligt. Selve rideterapien tilbydes som enesessioner, så mit fulde fokus er på dig og det samspil, du har med en af mine heste, og efter særaftale er der mulighed for, at flere deltager samtidig.

Ønsker man et forløb sammen med andre, tilbyder jeg desuden hesteassisteret fællesskabsforløb i faste grupper på 2–4 børn og unge.

Kan rideterapi kombineres med samtaler?

Ja. Rideterapi er hos os en kombination af samspil med hesten og samtaleterapi/behandling. For mange børn og unge (og voksne) er kombinationen den, der virker bedst: noget kan siges ved siden af en hest, som kan være vanskeligt at sige med et bord imellem klienten og terapeuten.
Yderligere kan rideterapi/hesteassisteret terapi kombineres med familiebehandling.

Hvorfor er heste særligt egnede i behandling?

Heste er byttedyr og derfor usædvanligt sensitive og opmærksomme på deres omgivelser, en sensitivitet, der kan bringes konstruktivt i spil i terapi/behandling, hvor klienten får en uforbeholden „her og nu“-respons. Heste er samtidig flokdyr og derfor særligt opmærksomme på både adfærd og de følelser/stemninger, der kommer til udtryk.

I modsætning til mere traditionelle former for behandling er mødet mellem hest og menneske kendetegnet ved en fysisk nærhed, der bidrager med en sensorisk modalitet, en fornemmelse af den energi, der er i samspillet, som stimuleres gennem mange sanser samtidig: se, høre, lugte, føle.

Hvor lang tid tager et forløb?

Det er meget forskelligt. Der tilbydes en kontrakt, hvor du kan komme enten en gang om ugen, eller hver anden uge. Hver session varer 45–60 minutter, eller 90–120 minutter. Tidsrammen tilpasses efter den enkeltes behov, og vi kan ofte justerer undervejs.

Se alle praktiske spørgsmål og svar

Er der brug for handicapridning i stedet?

Ved fysisk eller psykisk handicap arbejder jeg kompenserende med balance, koordination og kropsholdning, og der kan søges kommunalt tilskud.

Læs om handicapridning

Er I i tvivl, om det er noget for jer?

Ring og få 20 minutter samtale uden beregning. Du fortæller om situationen, og så finder vi sammen ud af, om det giver mening.