Forløb · Hesteassisteret behandling

Rideterapi

Et guidet forløb, hvor samspillet med hesten gør arbejdet.

Rideterapi er et hesteassisteret guidet forløb til børn og unge med skolefravær, ADHD, autisme, angst eller traumer – og til voksne, der har svært ved at sætte ord på. Ved at opleve hestens respons på ens egne handlinger, og ved at mærke hestens bevægelser, pels, puls og rytme, stimuleres en række forskellige sanser. Det kan danne fundament for nærvær, ro og oplevelsen af samhørighed.

Tilgangen har jeg selv udviklet. Jeg har taget greb og forståelser fra narrativ terapi og „oversat“ dem til et sanseligt og nonverbalt samspil mellem hest og menneske. Derfor kalder jeg den udviklingsstøttende rideterapi.

Det betyder blandt andet, at vi ikke leder efter fejl og mangler. Vi leder efter det, du kan, ved og vil – og bruger hesten som den, der viser det.

Du behøver ikke at ride. Rideterapi handler ikke nødvendigvis om at ride, men om det samspil, der kan skabes mellem menneske og hest. Det kan sagtens foregå fra jorden, og mange bliver på jorden hele det første besøg.
Person står pande mod pande med en sort pony, hvis manke er pyntet med blomster
Barn i blå jakke og grøn hætte står med bøjet hoved tæt ved en pony på en efterårsmark
Hvorfor det virker

Hesten dømmer ikke

Hesten er grundlæggende nysgerrig og overvinder altid sin frygt – hvis den får tid til det og ikke presses. Allerede med det afsæt bliver hesten en slags rollemodel for det menneske, den møder med åbenhed.

Mange af dem, jeg møder, er blevet mødt med fordomme andre steder i livet: i skolen, i systemet, nogle gange derhjemme. Det er ofte allerede ved det første møde med hesten, at der kan etableres et langt mere åbent afsæt for nye erfaringer – og dermed nye fortællinger om både sig selv og om det at være sammen med andre.

Gennem forløbene kan jeg se, at forsvarsstrategier, frygt og et „rystet“ nervesystem ofte kan tones ned. Følelsen af forbundethed går direkte imod den ensomhed, som flere af mine klienter kender alt for godt.

Hvad arbejder vi med?

Det centrale er at blive mødt, som man er – som betydningsfuld.

Selvværd og selvtillid

At mærke at man kan noget, ved noget og vil noget. Her leder vi ikke efter fejl og mangler, men efter det, der allerede lykkes. Hesten reagerer på det, du gør her og nu – ikke på din journal eller dit ry. Når du får et dyr på 500 kilo til at følge med dig, er det en erfaring, ingen kan tale dig fra. Den slags oplevelser bliver til nye fortællinger om, hvem du er.

At afstemme sig

At mærke egne og andres grænser – hesten svarer med det samme og helt ærligt. Går du for hurtigt frem, trækker den sig; kommer du roligt, bliver den stående. Der er ingen forklaring og ingen bebrejdelse, kun et svar du kan mærke i kroppen. Vi øver det i små skridt, og du sætter selv tempoet. Fornemmelsen for at afstemme sig kan tages med videre ind i klassen og i familien.

Ro i nervesystemet

At afbalancere et system, der har været i alarmberedskab for længe. Heste er byttedyr og aflæser uro, længe før vi selv opdager den, så din tilstand bliver synlig med det samme. Når hesten falder til ro sammen med dig, får kroppen en konkret erfaring af, at der ikke er fare på færde. Den ro kan ikke tænkes frem – den skal mærkes. Gennem forløbene ser jeg ofte, at forsvarsstrategier, frygt og vagtsomhed tones ned.

Samspil og samarbejde

Erfaringer med at lykkes sammen med en anden, der kan overføres til livet udenfor. Et samarbejde med en hest kræver tydelighed, tålmodighed og opmærksomhed på den anden. Det er præcis de evner, der skal bruges blandt mennesker – men her er der ingen ord, der kan misforstås. Lykkes det, mærkes det med det samme og hele vejen igennem kroppen. For mange er det første gang længe, at et samarbejde er gået godt.

Koncentration og nærvær

Ét sted ad gangen. Forløbene foregår så vidt muligt i et digitalt frit rum, hvor telefonen bliver liggende. Heste er til stede i nuet og trækker os med derhen – man kan ikke være halvt til stede sammen med et stort dyr. For mange er det en uvant og befriende pause fra alt det, der ellers kalder. Nærvær er noget, man kan træne, og det bliver lettere hver gang.

Traumebehandling

Fordi hesten møder én uden fordomme, kan traumebehandling også være en del af forløbet. Det, der er svært at sætte ord på, behøver ikke siges højt for at kunne bearbejdes. Samspillet foregår gennem kroppen og sanserne, og det er ofte dér, traumet sidder. Vi arbejder i det tempo, du kan holde til, og stopper når det er nok. Noget kan siges ved siden af en hest, som ikke kan siges over et bord.

Barn med ridehjelm sidder på en islandshest, mens Lotte står ved siden af i sneen
Målgruppe

Hvem kan henvende sig?

Det er primært børn og unge, jeg arbejder med – børn og unge, som af forskellige årsager er i mistrivsel:

  • Skolefravær og skolevægring
  • ADHD, autisme og andre diagnoser
  • Angst, stress og depression
  • Spiseforstyrrelser
  • Isolation og ensomhed

Også voksne med senhjerneskade, PTSD, traumer og angst nyder godt af samværet med mine heste.

Vigtigt: Jeg har ingen hjælpemidler, så du skal kunne gå ved egen hjælp eller med hjælp fra din støtteperson.

Sådan arbejder jeg

Jeg guider dig gennem konkrete øvelser i samspillet med en af mine heste, så der skabes en relation, der indeholder opmærksomhed, samhørighed og især en oplevelse af forbundethed.

Forløbene foregår så vidt muligt i et digitalt frit rum. Undtagelsesvis arbejder vi med videooptagelser. Så kan jeg vise dig udvalgte klip af netop det, som lykkes – for eksempel at afstemme sig i forhold til hesten. Det giver mulighed for at se sig selv udefra og få bekræftet, at man faktisk kan lykkes. Den form for „bevidning“ har ofte en betydelig og konstruktiv effekt.

Som certificeret funktionel neuroterapeut arbejder jeg desuden bevidst med at aktivere bestemte nervebaner via sensoriske input. Under sessionerne laves fysiske øvelser, som stimulerer koordination, balance og kropsholdning.

Fagligt belæg: Jeg har publiceret artiklen „Hesteassisteret terapi som platform – i mødet med børn og unge i mistrivsel“ i Tidsskrift for Specialpædagogik, 2024 nr. 2. Se litteratur og forskning på området

Spørgsmål om rideterapi

Skal man op på hesten?

Nej. Rideterapi handler ikke kun om ridning, men i mindst lige så høj grad om måden at være sammen med heste på. Du skal være tryg ved situationen og i relationen til hesten – og det kan sagtens foregå fra jorden.

Kan man være flere om det samtidig?

Nej, her tilbyder jeg udelukkende eneundervisning. Så er mit fulde fokus på dig og det samspil, du har med en af mine heste.

Kan rideterapi kombineres med samtaler?

Ja. Rideterapi kan tilbydes alene eller kombineres med narrativ terapi og familiebehandling. For mange børn og unge er kombinationen den, der virker bedst: noget kan siges ved siden af en hest, som ikke kan siges over et bord.

Hvorfor er heste særligt egnede i behandling?

Heste er byttedyr og derfor usædvanligt sensitive og opmærksomme på deres omgivelser – en sensitivitet, der kan bringes konstruktivt i spil i terapi, hvor klienten får en uforbeholden „her og nu“-respons. Heste er samtidig flokdyr og derfor særligt opmærksomme på både adfærd og de følelser, der kommer til udtryk.

I modsætning til mere traditionelle former for behandling er mødet mellem hest og menneske kendetegnet ved en fysisk nærhed, der bidrager med en sensorisk modalitet – en fornemmelse af den energi, der er i samspillet, som stimuleres gennem mange sanser samtidig: se, høre, lugte, føle.

Hvor lang tid tager et forløb?

Typisk aftales et forløb af 3–8 gange. Hver session varer 45–60 minutter, eller 90–120 minutter hvis der er brug for mere tid. Tidsrammen tilpasses efter den enkeltes behov, og vi justerer undervejs.

Se alle praktiske spørgsmål og svar

Er der brug for handicapridning i stedet?

Ved fysisk eller psykisk handicap arbejder jeg kompenserende med balance, koordination og kropsholdning – og der kan søges kommunalt tilskud.

Læs om handicapridning

Er I i tvivl, om det er noget for jer?

Ring og få 20 minutter uden beregning. Du fortæller om situationen, og så finder vi sammen ud af, om det giver mening.